
Udfordringen
I denne case er der tale om en hvedemark på ca. 17 hektar, hvor tidsler var den primære udfordring. De vidste, at tidslerne var spredt over hele marken, men uden præcise data var det svært at afgøre, hvor der skulle sprøjtes For at sikre en så effektiv og skånsom behandling som muligt blev CropUp anvendt til at identificere og kortlægge præcist, hvor tidslerne var tilstede. Målet var at undgå unødig kemi og optimere sprøjteindsatsen for en mere bæredygtig og økonomisk løsning.


Løsning
Kortlægning med droner
Marken blev overfløjet med en drone, som indsamlede højopløselige billeder af de ca. 17 hektar
Analyse med AI
CropUp's avancerede AI analyserede billederne og identificerede ukrudt med høj præcision
Tilpasning af sprøjtekort
Resultaterne blev gennemgået, og sprøjtekortet blev justeret for at sikre, at behandlingen ville ramme præcist uden spild
Eksport og behandling
Det endelige sprøjtekort blev eksporteret til sprøjtemaskinen, som derefter udførte målrettet spotsprøjtning
Resultat
Reduceret brug af herbicid
89%
Sprøjtevæske brugt til 17HA
359L
Konklusion
Ved at anvende CropUp til kortlægning af tidsler i hvedemarken blev det muligt præcist at identificere, hvor sprøjtning var nødvendig.
Analysen viste, at ukrudtet kun var udbredt på 1,80 hektar, hvilket resulterede i en kemibesparelse på 89% sammenlignet med en fuldsprøjtning.
Denne målrettede tilgang reducerer kemikalieforbruget markant, sænker omkostningerne og sikrer en mere skånsom behandling af afgrøden.
Denne case viser, hvordan CropUp-teknologien kan reducere kemikalieforbruget og samtidig hjælpe landmænd med at optimere markdriften – til fordel for både økonomien og miljøet.
Kontakt os idag
Ring til os på +45 22 32 98 65 for at få en snak om hvordan du kan komme i gang med spotsprøjtning. Du kan også bruge kontaktformularen her, og vi kontakter dig hurtigst muligt